Mille-Maj Sweater med rynket effekt
Mille-Maj er en feminin og smuk sweater, der kan bruges til enhver lejlighed.
Den rynkede effekt og det særlige ribmønster giver trøjen et unikt og stilfuldt udseende.
Opskriften indeholder detaljerede instruktioner, der guider dig gennem strikkeprocessen.
Sweateren strikkes oppefra, så du kan tilpasse længden på ærmer og krop.
Den strikkes af to tråde silkmohair holdt sammen - vælg to ens farver, eller lad der være en nuanceforskel.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Strikkeopskrift til download. Garn købes separat.
Færdige mål
Overvidde: 80 (90) 100 (110) 117 (130) 140 (150) 162 cm tjekkes
Længde: 59 (59,5) 61 (61) 61,5 (63) 63,5 (64,5) 65,5 cm
Ærmelængde fra bærestykket: 42 (43) 43 (43) 43,5 (44,5) 44,5 (45,5) 47 cm
Garn: Englegarn Silkmohair (70 % kid-mohair og 30 % silke , 210 m / 25 g) :
Fv 463: 4 (4) 5 (6) 6 (7) 7 (8) 8 ngl
Fv 33: 4 (4) 5 (6) 6 (7) 7 (8) 8 ngl
Pinde: rundpinde 4 mm, 40, 60 og 80-100 cm, rundpinde 3½ mm, 80 cm samt strømpepinde 3½ og 4 mm
4 maskemarkører
Strikkefasthed: 20 m x 30 p = 10 x 10 cm = i glat på pinde 4 mm med dobbeltgarn
Passer strikkefastheden ikke prøv da med grovere eller finere pinde.
Arbejdsgang
Sweateren strikkes oppefra og ned på rundpind.
Der strikkes vendepinde i starten, så halsen bliver dybere end nakken.
På midterstykket foran strikkes udtagninger, som skaber den rynkede effekt.
Efter det runde bærestykke hviler ærmernes masker, mens kroppen strikkes færdig.
Længden på krop og ærmer kan nemt tilpasses dine ønsker.
Ribkanterne strikkes efter et særligt ribmønster
Du modtager opskriften som pdf-fil til download med det samme på mail. Klik blot på linket "download produkt" i din ordrebekræftelse, når du har modtaget den i din indbakke.