Dankort + VISA/Dankort MobilePay VISA Electron Mastercard VISA JCB Diners Forbrugsforeningen

Strikkepinde

Strikkepinde og hæklenåle i høj kvalitet

Hos Englegarn forhandler vi strikkepinde fra Chiaogoo og Knit Pro, almindelige hæklenåle fra Addi samt tunesiske hæklenåle fra Addi, Knit Pro, Clover og Prym. Det er alle højkvalitetsmærker, så du er sikker på, at dine strikkepinde og hæklenåle er gode at arbejde med.
 


Det er vigtigt at vælge strikkepinde og hæklenåle i en god kvalitet, så de ikke knækker og er behagelige at have i hænderne. Du skal jo sidde med dem og dit strikketøj i mange timer. Det forebygger spændinger i fingre, albuer og skuldre, når du vælger fx hæklenåle med ergonomiske greb,” – strik- og hækledesigner Pernille Cordes.

 

 

Hos Englegarn findes et bredt udvalg af både strikkepinde og hæklenåle i høj kvalitet, og der er 1 års garanti på dem alle. Strikkepindene fås i mærkerne Chiaogoo og Knit Pro, de tunesiske hæklenåle er fra Knit Pro, Clover, Addi og Prym, og de almindelige hæklenåle er fra mærkerne Addi og Clover. Strik- og hækledesigner Pernille Cordes bruger selv strikkepinde fra Chiaogoo og de tunesiske hæklenåle fra Knit Pro og Clover.

 

 

 

 

Har du spørgsmål til Englegarns produkter, er du meget velkommen til at kontakte Pernille Cordes på telefon 26 44 45 80 på hverdage fra kl. 10-17.30. Englegarn har over 100 gratis strikkeopskrifter, som du får adgang til, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet her

 

Læs mere om Englegarns strikkepinde og hæklenåle under produkterne

Strikkepinde

 

Strikkepinde fra Chiaogoo: Strik med stor præcision

Chiaogoo er et relativt nyt mærke, som hurtigt har taget strikkeverdenen med storm. Deres strikkepinde er lavet i letvægtsmetal og fås i alle størrelser – endda i kvarte størrelser, så det bliver lettere for dig at justere din strikkefasthed. Strik- og hækledesigner Pernille Cordes, der er indehaver af Englegarn, bruger selv Chiaogoos strikkepinde og anbefaler dem til nybegyndere såvel som øvede. De er dog særligt gode til øvede strikkere.

 

Se udvalget af Chiaogoo strikkepinde her

 

Metallet gør nemlig, at strikkepindene har en længere og tyndere tilpasset spids, der er rigtig god til mere avanceret strik. Chiaogoo strikkepinde fås helt ned i halvanden millimeter som rundpind med udskiftelig wire, og det er oplagt til dig, der gerne vil strikke noget meget fint og tyndt. Wirerne fås også i forskellige tykkelser og kan tilpasses mange strikkepinde – på den måde er der ikke så stor overgang mellem pinden og wiren. Derudover knækker de aldrig, og de er enormt behagelige at have i hænderne. Englegarn har også et udvalg af Chiaogoo strikkepinde i bambus, der også er meget behagelige at strikke med.

 

Strikkepinde fra Knit Pro: Klassiske og firkantede strikkepinde

Knit Pro er et mærke, der har været på markedet længe, og der er mange strikkere, som sværger til Knit Pros strikkepinde. Materialet er træ i høj kvalitet – både de klassiske runde samt firkantede strikkepinde, der er nemmere at holde på, især hvis du fx har gigt i fingrene. Træet er farvet i det genkendelige flerfarvede træ, og de er behagelige at strikke med.

 

Se udvalget af Knit Pro strikkepinde her 

 

På grund af at Knit Pro strikkepinde er lavet af træ, fås de ikke i helt så stort et størrelsesudvalg som strikkepindene fra Chiaogoo – det er nemlig umuligt at lave træpinde så tynde, uden at de vil knække. Hos Englegarn forhandler vi imidlertid en ny kvalitet fra Knit Pro, der er lidt stærkere og hårdere i træet, hvilket gør, at de ikke knækker helt så nemt som tidligere.

 

 

Strikkepindesæt: Oplagt til begyndere såvel som øvede

Strækkepindesættene har flere fordele. Under alle omstændigheder er det billigere at købe et sæt frem for at købe alle størrelserne individuelt – og så får du et lækkert etui. I nogle af dem er der plads til flere strikkepinde og strikketilbehør, end der er med i sættet, så du kan have hele din strikkepindesamling med på farten. Derudover følger der i nogle af sættene også strikkemarkører, pindemålere og andet strikketilbehør med.

 

Hvis du er relativt ny strikker, kan det være en god idé at investere i et strikkepindesæt fra Chiaogoo eller Knit Pro. Som ny strikker giver det dig en bred vifte af strikkepinde i forskellige størrelser fra starten af. På den måde skal du ikke løbende købe nye pinde, når du vil i gang med et nyt projekt, der ikke lige passer til de pinde, du allerede har. Som en mere øvet strikker kan det også være en fordel at investere i et strikkepindesæt. Måske er dine gamle strikkepinde ved at være slidte, eller måske trænger du bare til at udvide din samling med nogle kvalitetspinde i nye størrelser.

 

Uanset hvad kan du finde et strikkepindesæt, der tilfredsstiller dine behov hos Englegarn. Udvalget inkluderer både forskellige startersæt, strømpepindesæt, rundpindesæt og et særligt sæt med firkantede strikkepinde til dig, der gerne vil have et bedre greb om strikkepindene.

 

 

Hæklenåle til både tunesisk og almindelig hækling

Strik- og hækledesigner Pernille Cordes, der er indehaver af Englegarn, er ekspert i tunesisk hækling. Hun har skrevet to bøger om emnet og har både lavet opskrifter og videoer til dig, der er interesseret i at komme i gang med den særlige hækleteknik. Derfor er det kun naturligt, at hun også har et bredt udvalg af tunesiske hæklenåle – det strækker sig fra den helt enkle nål i den billige ende til de bedst forarbejdede hæklenåle i den dyrere ende.

 

Derudover har Englegarn også et godt udvalg af hæklenåle til almindelig hækling. Det særlige ved udvalget er, at samtlige hæklenåle har ergonomiske greb. Det gør en overraskende stor forskel for din hækleoplevelse. Det reducerer kraftigt de spændinger i fingre, albuer og skuldre, som mange hæklere oplever.

 

Tilmeld dig også Englegarns nyhedsbrev her