Sailor Sweater - en moderne klassiker, der udstråler den rene nordiske stil med sine enkle striber
Den er strikket oppefra med contiguous-metoden, hvilket gør den helt monteringsfri.
Sailor Sweater er det perfekte supplement til enhver garderobe og tilbyder et tidløst design, der udstråler sofistikation og elegance.
Den høje hals og rib-tekstur tilføjer et strejf af raffinement, mens striberne giver en subtilt, men iøjnefaldende detalje.
Oplev ultimativ komfort og stil med Sailor Sweater.
Masser af flotte farver - se her!
• sværhedsgrad: ♦ ♦ (2 ud af 5)
• strikkes oppefra i et stykke
• monteringsfri
• kuppelærme
• høj hals eller rund hals
• QR koder til teknikvideoer
Strikkekittet indeholder garn og gratis strikkeopskrift til download straks.
Printet opskrift kan tilkøbes og sendes med din pakke.
Størrelser: (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) Vist i str M
Mål
Brystvidde: (87) 97 (107) 117 (127) 135 (145) cm
Længde: (60) 61 (62) 64 (64) 65 (66) cm
Garn: Englegarn Cashmerino (80 % ekstrafin merinould, 20 % cashmere, 200 m/50 g):
Bundfarve Natural fv 1001: (5) 6 (6) 7 (8) 9 (10) ngl
Mønsterfarve Night Blue fv 015: (2) 3 (3) 3 (3) 4 (4)
Pinde: rundpinde 3 mm samt strømpepinde 3 mm
maskemarkører
Strikkefasthed: 28 m x 32 p = 10 x 10 cm i 2/2 rib (let strukket) på pinde 3 mm.
Passer strikkefastheden ikke prøv da med grovere eller finere pinde.
Arbejdsgang
Sweateren strikkes oppefra og ned på rundpind med contiguous metoden.
Længden på krop og ærmer kan nemt tilpasses dine ønsker.
Blusen strikkes i 2/2 rib og der strikkes striber, der begynder et stykke nede på ærmet.
Halsen strikkes til sidst, så du kan vælge mellem rund hals og høj hals.