Dankort + VISA/Dankort MobilePay VISA Electron Mastercard VISA JCB Diners

Nyhed

Patentlig Tee - strikkeopskrift

60,00 DKK

En sommerlet tee med en smuk pasform, helt uden
montering, og udelukkende i patent

Jeg elsker patentstrik. Det har et nærmest hypnotisk flow, når man strikker det. Der sker noget
hele tiden uden at det kræver alt for meget koncentration. Og så er det bare super smukt.
Patentlig er så min cadeau til patentstrik. En sommerlet tee med en smuk pasform, helt uden
montering, og udelukkende i patent. Ingen ribkanter. Faktisk ingen kanter. Selv halskanten er
strikket i patent. Samtidig er mønstret på fronten en demonstration af hvor smukt indtagninger
og udtagninger kan danne organiske strukturer i patent. Det er patent med patent på. Pertentlig
patent. Patentlig.

Camilla, designer

 

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL)

Færdige mål
Brystvidde: ca. 78 (85) 89 (94) 101 (106) 113 (118) cm

Hel længde målt fra toppen af skulderen til hoftekanten: ca. 53 (53) 53 (54) 57 (57) 57 (57) cm

Størrelsesguide
Teen er designet med en mervidde på 0 cm – dvs. en fittet model. Ønsker du en større eller mindre
mervidde, kan du evt. gå én størrelse op eller ned. Bemærk dog at patentstrik giver sig ved vask/blokning
og i brug. Hvor meget afhænger af garnet.
Du kan med fordel tilpasse længdemålene til dine kropsmål ved at strikke ærmedybde, hel længde
og/eller ærmelængde kortere eller længere end angivet.

Garn
Original garn: Lang Yarns VAYA (74% bomuld, 16% ekstrafin merino, 10% yak, 50 g = 200 m)
Forbrug: ca. 150 (150) 200 (200) 250 (250) 250 (300) g

Vejledende pinde
3,00 mm og 4,00 mm rundpinde

Strikkefasthed

Patent: 17 m x 46 p = 10 x 10 cm


Arbejdsgang
Patentlig strikkes oppefra og ned med saddelskulder konstruktion. Først frem og tilbage indtil saddelskulderen og halsudskæringen er dannet og arbejdet kan samles og strikkes rundt. Herefter startes mønstret på fronten, som fortsætter i hele resten af tee’ens højde. Ærmet formgives ved udtagninger som en kuppel, der sammen med saddelskulderen og yderligere udtagninger til barm og ærmegabsrunding betyder at tee’en lægger sig smukt om kroppens former. Når ærmegabsdybden er tilpas, deles arbejdet til krop og ærmer, som strikkes færdige hver for sig. Både hoftekanten og de korte ærmer afsluttes med italiensk aflukning. Til sidst strikkes masker op i halskanten, hvor der strikkes en diskret kant i patent, som også afsluttes med italiensk aflukning.

Du modtager opskriften som pdf-fil til download med det samme på mail. Klik blot på linket "download produkt" i din ordrebekræftelse, når du har modtaget den i din indbakke.

Model/Varenr.: knitiot-9
Lagerstatus: Straks
stk.
  • Fri fragt over 650 kr
  • Hurtig levering
  • 14 dages returret