Stilfuld lang jakke
Millou Jakke er en enkel og glatstrikket model med fine detaljer. Den er designet uden knapper og har en løs pasform med slidser i siderne samt ribkanter, der strækker sig op til ærmegabet. Jakken strikkes med tre tråde garn: én tråd merinould og to tråde silkmohair, hvilket giver mulighed for at vælge en personlig farvekombination.
-
sværhedsgrad: 2 ud af 5
-
monteringsfri
-
strikket nedefra
-
kuppelærmer
Størrelser: M (L) XL (XXL) XXXL
Færdige mål
Overvidde: 102 (114) 120 (133) 145 cm
Ærmelængde: 60 cm
Længde: 70 cm
Garn: Merino 120 fra Lang Yarns (100 % ekstrafin merinould, 120 m / 50 g)
eller
Super Soft fra Lana Gatto (100 % ekstrafin merinould, 125 m / 50 g)
8 (9) (10) 12 (13)
Og
Silk Mohair fra Lana Gatto (70 % kid-mohair og 30 % silke, 212 m / 25 g)
eller
Deluxe Silk Mohair fra Krea Deluxe (45 % silke, 35 % mohair og 22 % baby alpaca, 240 m / 20 g)
Fv 1: 4 (5) 6 (7) 8
Fv 2: 4 (5) 6 (7) 8
Pinde: rundpind 6½ mm, 40, 80 og 120 cm samt strømpepinde 6½ mm
Strikkefasthed:
10 x 10 cm = 13 m x 19 p i glat med 1 tråd af hvert garn, i alt 3 tråde
Passer strikkefastheden ikke prøv da med grovere eller finere pinde.
Arbejdsgang:Jakken strikkes frem og tilbage på pindene nedefra. Først strikkes slids på forstykker og bagstykke, herefter samles de tre dele. Ærmerne strikkes rundt nedefra, og ved ærmegabet strikkes ærmekuppel frem og tilbage på pindene. Hals– og forkanter strikkes på til sidst i et stykke.I stedet for aflukninger, som ofte bruges ved ærmegab og hals, strikkes der indtagninger, så der undgås ’hakkede’ aflukninger.
Du modtager opskriften som pdf-fil til download med det samme på mail. Klik blot på linket "download produkt" i din ordrebekræftelse, når du har modtaget den i din indbakke.