Dankort + VISA/Dankort MobilePay VISA Electron Mastercard VISA JCB Diners

Pinewood Cardigan - strikkeopskrift

60,00 DKK

Cardigan i smukt sildebensmønster

Pinewood Cardigan er en elegant og tidløs strikjakke, der kombinerer klassisk design med moderne detaljer. Det smukke sildebensmønster giver et eksklusivt udtryk, mens den korte pasform gør den perfekt til både hverdag og fest. En stilfuld og alsidig cardigan, du vil elske sæson efter sæson. Strik din egen og tilføj et personligt touch til din garderobe.
 
• sværhedsgrad: 4 ud af 5
• strikket nedefra
• sandwichkanter
• lækker finish
• velsiddende kuppelærmer
 
Du kan også vælge mit onlinekursus, hvor vi strikker Pinewood Cardigan sammen trin for trin, og du får mine bedste tips til mønster og finish.
Læs mere om kurset her!
 
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Færdige mål
Overvidde:  85 (90) 100 (115) 125 (135) 145 (155) cm
Længde: 45 (45,5) 47 (47,5) 48 (48,5) 49 (49)
Ærmelængde: 50 (50) 50 (50,5) 51,5 (51,5) 52,5 (54)
 
Garn lysblå version
VIP fra Lana Gatto (20 % cashmere, 80 % merinould, 200 m / 50 g) : 5 (6) 6 (7) 8 (9) 10 (11) ngl 
Og
Silk Mohair
fra Lana Gatto (70 % kid-mohair og 30 % silke, 212 m / 25 g):
5 (6) 6 (7) 8 (9) 10 (11) ngl
Eller grå versions
Baby Alpaca fra Langyarns (100 % alpaca, 170 m / 50 g): 6 (7) 7 (8) 10 (10) 12 (13) ngl
Og
Mohair Luxe Lame fra Langyarns (73% Kidmohair, 18% Silke, 9% Polyester. 175 m / 25 g):
6 (8) 8 (9) 10 (11) 12 (14) ngl 
Eller 1 tråd af dette garn, beige version:
Merino 120 fra Lang Yarns (100 % ekstrafin merinould, 120 m / 50 g) 9 (10) 10 (12) 14 (15)
17 (22) ng
 
Knapper (20 mm):  6 (6) 6 (6) 7 (7) 7 (7)

Pinde: 3½ mm rundpinde 40 og 80 cm evt strømpepinde 3½ mm
 
Strikkefasthed:
10 x 10 cm = 23 m x 32 p i mønster med 1 tråd af hvert garn
Passer strikkefastheden ikke prøv da med grovere eller finere pinde.
 
Arbejdsgang
Cardiganen strikkes frem og tilbage på pindene nedefra. Ærmerne strikkes rundt nedefra, og ved ærmegabet strikkes ærmekuppel frem og tilbage på pindene. Ærmerne sys i ærmegabet for perfekt pasform. Hals– og forkanter strikkes på til sidst med knaphulskant.
 

Model/Varenr.: Opskrift 231
Lagerstatus: Straks
stk.
  • Fri fragt over 650 kr
  • Hurtig levering
  • 14 dages returret

Kunder der har købt dette produkt har også købt