Sea Shell Sweater - strikkeopskrift
En skøn, feminin sweater med et smukt, fascinerende japansk hulmønster hele vejen rundt på bærestykket.
Sweateren er strikket nedefra og op i et stykke og er helt monteringsfri. Et dejligt strikkeprojekt for dig, der elsker en god udfordring.
Design: Pernille Cordes
Strikkeopskrift til download.
• sværhedsgrad: ♦ ♦ ♦ ♦ (4 ud af 5)
• strikkes nedefra i et stykke
• monteringsfri
•rundt bærestykke
• diagram
• QR koder til teknikvideoer
Størrelser
S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Vist i str. S
Færdige Mål
Overvidde: 99 (105) 114 (123) 132 (136) 142 cm
Længde: 60 (60) 61 (63) 64 (64) 65 cm
Ærmelængde til halskant: 63 cm
Garn
Merino 120 fra Lang Yarns (100 % ekstrafin merinould, 120 m / 50 g)
eller
Super Soft fra Lana Gatto (100 % ekstrafin merinould, 125 m / 50 g)
8 (9) 11 (12) 13 (14) 16 ngl
Pinde
Rundpinde 3,5 og 4 mm, 60 og 80 cm
samt strømpepinde 3,5 og 4 mm
Strikkefasthed
20 m x 30 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 4 mm
Øvrigt
4 maskemarkører
Arbejdsgang
Sweateren strikkes nedefra på rundpind. Krop og ærmer strikkes hver for sig og samles til rundt bærestykke, når ærmegabene nås.
Der strikkes japansk mønster efter diagram på bærestykket, som afsluttes med ribkant i halsen.
Du modtager opskriften som pdf-fil til download med det samme på mail. Klik blot på linket "download produkt" i din ordrebekræftelse, når du har modtaget den i din indbakke.