Dankort + VISA/Dankort MobilePay VISA Electron Mastercard VISA JCB Diners Forbrugsforeningen

Garnfarvning

Håndfarvet garn i mikroovn: Nemt og kreativt

Før i tiden var det et større matematisk arbejde at lave håndfarvet garn. Nu har strik- og hækledesigner Pernille Cordes udviklet en nem metode til garnfarvning i mikrobølgeovn, der gør det hurtigt, sjovt og kreativt at farve sit garn i et væld af forskellige udtryk.
 


Jeg kan godt lide, at du med håndfarvet garn i mikrobølgeovn kan lave den helt rette farve med den helt rette fibertype. Du kan nemt lave både ensfarvet, meleret eller flerfarvet garn – kun din fantasi sætter grænserne, – strik- og hækledesigner Pernille Cordes.

 

 

De fleste strikkere og hæklere kender frustrationen ved, at man ikke kan finde garn, der er i den farve og fibertype, som man havde forestillet sig. Ved at bruge strik- og hækledesigner Pernille Cordes’ supernemme metode til garnfarvning i mikroovn, kan du hurtigt lave håndfarvet garn i lige den nuance, du har brug for.

 

Englegarn forhandler både miljøvenlige farver og ufarvet garn i topkvalitet, så du kan give dig i kast med at lave håndfarvet garn i dit eget køkken. Vil du gerne lære grundteknikkerne, eller mangler du inspiration, kan du enten købe Pernille Cordes’ bog om garnfarvning eller deltage i hendes kurser og Facebookgruppe.

 

 

 

 

Har du spørgsmål til en strikkeopskrift, er du meget velkommen til at kontakte Pernille Cordes på telefon 26 44 45 80 på hverdage fra kl. 10-17.30. Englegarn har over 100 gratis strikkeopskrifter, som du får adgang til, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet her

 

Læs mere om Englegarns strikkeopskrifter under produkterne

Garnfarvning

 

Hvordan farver man garn? Prøv Pernille Cordes’ supernemme metode

For at håndfarve garn i sin egen mikroovn skal man normalt have ret godt styr på matematik. Når man skal lave de rette nuancer, skal der være helt styr på syre, varme, tid og mængder – af og til så små farvemængder, at en mikrovægt er nødvendig.

 

 

Da strik- og hækledesigner Pernille Cordes opdagede garnfarvning i mikroovn, syntes hun, det var synd, at det skulle være så besværligt at beregne farvemængde i forhold til garnets vægt. Derfor udviklede hun selv en grundopskrift til farveblandingen, så man slipper for at veje farven af.

 

 

Pernille Cordes laver altid en fast blanding af vand og farve på tre deciliter, og uanset hvilken farve du skal bruge, blander du altid den farvemængde. Afhængig af hvor mørk farven skal være, kan du dele de tre deciliter op. Hvis du bruger 100 % af blandingen til 100 g garn, bliver farven mørk, og tager du fx kun en teskefuld, får du en helt lys pastel.

 

 

(Video: Nem og kreativ garnfarvning i mikrobølgeovn)

Miljøvenlige farver i mange nuancer til håndfarvet garn

Englegarn forhandler farverne Acid Dyes, og de anbefales af tøjindustrien som de mest miljøvenlige farver til tekstiler. De kan bruges på animalske fibre som silke, uld, merinould, mohair, alpaka og angora samt nylon. De virker imidlertid ikke godt på store mængder af vegetabilske fibre som hør og bomuld. Du kan finde et bredt udvalg af lækre og flotte farver her på webshoppen. Hvis du godt kan lide at eksperimentere, kan du nøjes med primærfarverne – det kan dog være rart også at have dine yndlingsfarver færdigblandet. Hvis du fx er vild med karamelfarvet, er det nemmere at købe garnfarven Toffee end selv at forsøge at blande den.

 

Når du modtager farverne, er de i pulverform, og ved garnfarvning i mikroovn kan du både bruge dem som pulver eller opløst i vand. Alt efter, hvad du vælger, får garnet forskellige udtryk. Ønsker du fx at lave det populære speckles-mønster på garnet, drysser du små mængder af tør farve henover garnet, så det ligner pletter.

 

Stort udvalg af ufarvet garn i forskellige fibertyper og tykkelser

Hos Englegarn kan du finde ufarvet garn i mange forskellige fibre og tykkelser, alt sammen i høj kvalitet og de reneste naturfibre – kun strømpegarnet indeholder nylon. Du kan fx købe ufarvet og 100 % rent garn i økologisk merinould eller silke. Du kan også finde lækre blandinger som Angel Lace (alpaka, silke og cashmere), Pure Luxury (silke og yak) eller Decadence (silke og BFL uld). Ønsker du at prøve garnfarvning af på en mindre mængde af garn, kan du købe helt små bundter på 10 x 10 gram.

 

Garnet bliver spundet på et britisk spinderi, der er kendt for at levere de bedste produkter til garnfarvning. Hos Englegarn kan du købe garnet til de samme priser, som det bliver solgt til i England. På den måde er det billigere og hurtigere for dig at købe garnet her på webshoppen, fordi du ikke skal have garnet fragtet fra England.

Lær teknikken hurtigt: Bog, kurser og Facebookgruppe om garnfarvning

Ønsker du at blive klogere på garnfarvning og prøve kræfter med det selv, tilbyder strik- og hækledesigner Pernille Cordes forskellige muligheder. Hun er ekspert på området og har skrevet bogen ”Nem og kreativ garnfarvning – i mikroovn”, som gennemgår alt, hvad du har brug for at vide på en nem og pædagogisk måde. Det er faktisk den første bog på dansk, der handler om garnfarvning i mikroovn. Du bliver fx præsenteret for de tre grundteknikker til garnfarvning, og hvordan du behandler garnet før, efter og under farvning. Derudover får du en masse opskrifter på forskellige udtryk – fx meleret, stribet, tone-i-tone og multifarvet.

 

Vil du lære det i praksis, er det oplagt for dig at deltage i Pernille Cordes’ kursus i at lave håndfarvet garn hos FOF i Nordsjælland. Derudover kan alle og enhver melde sig ind Pernille Cordes’ Facebook-gruppe for garnfarvning. Det er en aktiv gruppe med i skrivende stund omkring 700 medlemmer, der deler inspiration og erfaring med hinanden. Der er altid nogle, der er parat til at hjælpe, hvis du har spørgsmål om at lave håndfarvet garn.

 

Tilmeld dig også Englegarns nyhedsbrev her