Dankort + VISA/Dankort MobilePay VISA Electron Mastercard VISA JCB Diners Forbrugsforeningen

Dame Strikkeopskrifter

Strikkeopskrift dame - tidløse designs i mange størrelser

Strikkeopskrifter til damer fra Englegarn er et sikkert valg på flere punkter. De har et tidløst design, der passer perfekt ind i den skandinaviske stil. Derudover er de meget gennemarbejdede, så du er sikker på at få et godt produkt. Englegarns indehaver, strik- og hækledesigner Pernille Cordes, står klar til at råde og vejlede dig i forhold til størrelser, justeringer og garnvalg.
 


Mine designs er klassiske og er præget af den nordiske og skandinaviske stil. Jeg har en forkærlighed for lækre, små detaljer og japansk inspirerede mønstre. Jeg tænker meget over at lave mine designs tidløse, så de kan være en del af din garderobe i mange år fremover uden at gå af mode, – strik- og hækledesigner Pernille Cordes.

 

Englegarns strikkeopskrifter er designet af den erfarne og professionelle strik- og hækledesigner Pernille Cordes. Du kan være sikker på, at alle opskrifterne er gennemarbejdede, da hun har mange års erfaring i at udvikle strikkeopskrifter.

 

Har du spørgsmål til en strikkeopskrift, er du meget velkommen til at kontakte Pernille Cordes på telefon 26 44 45 80 på hverdage fra kl. 10-17.30. Englegarn har over 100 gratis strikkeopskrifter, som du får adgang til, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet her

 

Læs mere om Englegarns strikkeopskrifter til kvinder under produkterne

Dame Strikkeopskrifter

Strikkeopskrifter med mange mønstre

Strikkeopskrifternes klassiske stil er krydret med forskellige typer af mønstre. En del af opskrifterne har færøske, norske eller islandske mønstre, som giver de populære sweatre, der aldrig går af mode. Opskrifterne er en nyfortolkning – nu er det slut med, at yndlingssweateren kradser.

 

Englegarns opskrifter er tænkt ind i en moderne kontekst og udviklet til Englegarns eget ultrabløde garn. En del af opskrifterne har japanske mønstre. De adskiller sig ved, at de er sjove at strikke – man bruger andre teknikker til at sætte maskerne sammen på. Det er godt illustreret i opskrifterne, så det er til at finde ud af. Modellerne har typisk flotte hulmønstre og snoninger – et eksempel er Smillas bluse, der har japansk hulmønster på ærmerne.

 

Flere af opskrifterne er lavet med patentstrik eller ribstrik. De to teknikker har tydelige lodrette linjer, der virker slankende. Det giver struktur og skaber nogle flotte linjer, der er med til at understrege talje og former. Ribstrik er nemt at gå i gang med, hvorimod patentstrik er for de let øvede. Enkelte af opskrifterne har feminine detaljer som bladmønstre eller blondemønstre. Det gør opskrifterne spændende at strikke, og det er en måde at udfordre sig selv på, hvis man er let øvet eller øvet strikker. Et eksempel på en populær strikkeopskrift med bladmønster er Celeste Cardigan.


Strikkeopskrift til damer udviklet af professionel designer

Pernille Cordes har strikket hele sit liv, og hun har siden 2009 levet af at designe opskrifter og udvikle sit eget garnmærke. Hun har udgivet flere bøger om strikning og hækling, og hun har også uddannet sig indenfor faget. Derfor kan du være helt sikker på, at opskrifter fra Pernille Cordes strikkepinde giver gode og holdbare produkter.

 

Se også: Gratis strikketips og videoer af Pernille Cordes

 

Strikkeopskrifterne til damer er grundigt gennemarbejdede, og der er altid fokus på en flot finish. Opskrifterne er udviklet i mange størrelser, og Pernille Cordes laver ikke specielle designs til fx store størrelser. I stedet indtænker hun størrelsesspektret allerede fra starten, når hun begynder på et nyt design, så ingen skal føle sig ekskluderet fra de fine designs. Selvfølgelig er der nogle opskrifter, der strikketeknisk ikke kan laves i alle størrelser, men Pernille Cordes stræber efter at lave sine opskrifter i så mange størrelser som muligt.

 

Råd og vejledning til strikkeopskrifterne

 

Det er vigtigt at vælge det rette garn for at få et godt resultat. Hvis du vælger garn, der ikke passer til opskriften, vil størrelserne sandsynligvis ikke passe. Hvis du har garn liggende derhjemme og er i tvivl om, hvorvidt du kan bruge det til en bestemt opskrift, tilbyder Pernille Cordes råd og vejledning.

 

Se også: Kontaktoplysninger og åbningstider

 

Du er også velkommen til at kontakte Pernille Cordes, hvis du har brug for at lave mindre justeringer i opskriften, men er i tvivl om hvordan – det kan fx være større ærmegab eller mere plads til barmen. Du er både velkommen til at sende en mail eller ringe indenfor webshoppens telefontid.