Kanter & bånd i kaninpelsPels er højeste mode og spændende at kombinere med strik eller hækling - det giver et luksuspræg. Vi fører to forskellige kanter/bånd i naturlige farver - en bred kant til at sy på og et bånd, der kan strikkes ind eller trækkes igennem det strikkede. Begge dele sælges i metermål. Pelskanter i kanin er monteret på 1½cm bredt kantebånd, som du nemt kan sy fast på bagsiden af dit arbejde. Selve pelskanten har stor volumen og en diameter på ca. 5 cm. Pelsbånd er som et garn med pels hele vejen rundt. Det fås i en glat udgave med en diameter på ca. 1½ cm og i en mere "fluffy" udgave med en diameter på ca. 2½ cm. Dette pelsbånd kan strikkes eller trækkes igennem åben strik eller en hulrække. |
![]() |